På denne rundrejse gennem Skotland møder vi smuk natur med bløde bakker og brusende floder, blomsterende Rhododendrun så langt øjet rækker, og et yderst venligt og serviceminded folk. Skotterne har rødder i de keltiske stammer, der indvandrede fra fastlandet, men også vores forfædre vikingerne har sat deres spor - både i folket og i sproget.

På denne rejse prøver vi at nå så meget rundt i landet som muligt. Vi oplever hovedstaden Edinburgh med den flotte “Royal Mile” med Edinburgh Castle i den ene ende og Palace of Holyrood i den anden. Vi besøger “Braveheart County”, hvor vi hører fortællingen om den skotske friheds-kamp, William Wallace og de skotske klanfejder.

Vi møder det smukke landskab på bedste måde på søen Loch Kathrine, hvor vi sejler med et gammelt dampskib. Vi besøger øen Isle of Skye med de smukke Cullins bjerge og hovedbyen Portree med sin hyggelige havn og spændende forretninger.
I Fort William smager vi på de gyldne dråber på whisky destilleriet Ben Nevis. Vi skal naturligvis også på jagt efter “Nessie” ved den berømte sø Loch Ness. På tilbagevejen overnatter vi i Skotlands største by Glasgow.

.


 

Rejs 10 dage; 1. - 10. juni 2009
Sejlads med DFDS Amsterdam-Newcastle tur/retur.
2 nætter i Edinburgh, 4 nætter i højlandet og 1 nat i Glasgow.
½-pension på hele rejsen.
Udflugter: Byrundtur i Edinburgh og Glasgow, Isle of Skye, Loch Ness, tur i højlandet med damptog, whisky distilleri, sejltur på Loch Katrine, Braveheart Country. Skotsk aften med underholdning.
Rejseleder på hele rejsen.

Rejsebeskrivelse:

Rejsen i hovedpunkter
Grønland-fra nord til syd

PRISER:
Pr. person i dobbeltværelse: Kr 8.750,-
Tillæg pr. person for enkeltværelse. Kr 2.000,-

REJSETIDSPUNKT:
Afrejse: Mandag den 1. juni 2009
Hjemkomst: Onsdag den 10. juni 2009

TILMELDINGSFRIST:
Senest den 15. april 2009

PRISEN INKLUDERER IKKE FØLGENDE:
Frokoster/picnic, drikkevarer, sejltur på Loch Kathrine samt evt. entreer

Hent programmet som pdf fil her:

Hvis du vil se rejsebeskrivelsen i Google Earth klik her:Se rejsen imed Google Earth


 

Rundrejse i Skotland
   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   
Baggrund