Busrejser: Løkken Rejser stiller høje krav til busser og chauffører. Alle busser er minimum 4 stjernede og naturligvis røgfrie.
Bagage på busrejser: Hver person må medbringe 1 stk. kuffert af almindelig størrelse (60x50x20 L.B.H) samt 1 stk. håndbagage (max. 40x20x20 L.B.H.).
Rejser I 2 personer sammen kan I vælge at medbringe én stor kuffert (70x50x25. L.B.H) samt 1 stk. håndbagage (maks. størrelse 40x20x20. L. B. H) hver. Større håndbagage henvises til bussens bagagerum. På busrejser med overnatning er det en god ide at medbringe en lille taske til brug på overnatnings hotellerne.
Flyrejser: På vores rejser med fly bruger vi rutefly fra anerkendte selskaber som SAS og Air Greenland.
Vær opmærksom på det enkelte selskabs bagage-regler. Flyrejserne er ligeledes røgfri.
Hoteller: Løkken Rejser bruger kun hoteller af god standard, hvor alle værelser har bad/toilet på værelserne (med mindre andet er beskrevet). Alle rejser sælges med indkvartering i dobbeltværelser/dobbeltkahyt. I et vist omfang kan der imod et tillæg bestilles enkeltværelser/enkeltkahyt.
Priser: Alle priser er i danske kroner.
Bestilling: Efter tilmelding fremsender Løkken Rejser rejsebevis med opkrævning af depositum og restbeløb. Betalingsfristen for depositum er 8 dage. Når depositum er modtaget betragtes bestillingen som bindende. Restbeløbet skal være Løkken Rejser i hænde senest 1 måned før rejsens start.
Ændring af bestilling kan gebyrfrit ske op til 1 måned før afrejse. Ændringer mindre end 1 måned før afrejse, kan kun i særlig tilfælde lade sig gøre.
Opsamling: Sted og tid for fremmøde er anført på det tilsendte rejsebeviset.
Udeblivelse: Gæsten har pligt til at møde frem på aftalt sted til aftalt tid. Udeblivelse betragtes som en afbestilling.
Afbestilling: Ved afbestilling tidligere end 30 dage før afrejse tilbagebetales depositium minus DKK 200,- pr. booking i ekspeditionsgebyr. Ved afbestilling 30-15 dage før afrejse betales 50% af restbeløbet. Ved afbestilling 14-0 dage før afrejse er rejsens fulde pris tabt.
Diverse: Løkken Rejser tager forbehold for trykfejl, ændring af valutakurser, uforudsete prisforhøjelser, forhøjede afgifter og skatter, ændrede sejlplaner og flytider.
Løkken Rejser er medlem af Rejsegarantifonden. Medlemsnummer: 1674.
Aflysning: Løkken Rejser forbeholder sig ret til at aflyse en rejse ved utilstrækkelig tilmelding.
Afbestilling kan ske op til 14 dage før afrejse.
Forsikring: Løkken Rejser tilråder alle gæster at tegne en sygdoms-afbestillingsforsikring, hvis ikke denne allerede er en del af gæstens egen forsikring. Vi samarbejder med EUROPÆISKE REJSEFORSIKRING, og vi hjælper gerne med tegning af relevant rejseforsirking.
|
|
|
|
