Temarejse til to af Frankrigs mest kendte vin-områder, begge beliggende i den østlige del af Frankrig.
Alsace kan vel betegnes som Europas smukkeste vinområde, og samtidig et af de mindste - kendt primært for hvide vine af høj kvalitet.
Bourgogne, den aristokratiske storebror, er et af de bedst kendte vinområder i verden. Her laves både hvide vine på Chardonnay druen, men også røde vine på Pinot Noir druen.
Maden i de to meget forskellige franske regioner er også en oplevelse. Alsace med det lidt tungere køkken, men med en finesse og kvalitet, som er højt berømmet. Fra Bourgogne kommer nogle af Frankrigs mest kendte retter, og her råder det fine franske køkken. Retter som Coq au vin, Escargots du Bourgogne og Boeuf Bourgognone er kun et lille udpluk af regionens mange fortrinlige retter.
Denne rejse er tilrettelagt med hovedvægt på mad og vin, og vi lærer om de to regioners mange forskellige vine. Vi smager dem alene og sammen med de lokale retter, og får et godt indblik i, hvordan maden og vinen sættes sammen, så det går op i en højere enhed.
Der vil også blive tid til oplevelser af mere turist-mæssig karakter, både i den mere end 2000 år gamle Colmar og i Bourgognes hyggelige vinhovedstad; Beaune. Begge byer byder på masser af små og store butikker, cafeer og vinbarer. Vi besøger også Chablis, der jo ikke behøver nogen nærmere præsentation - her finder vi toppen af franske hvidvine.

Rejs 8 dage; 26. sep. - 3. okt. 2009.
3 overnatninger i Colmar centrum.
3 overnatninger på det flotte Hotel de la Poste i Beaune centrum.
Mad & vinkursus.
Udflugter: Byrundture i Colmar og Beaune, 4 vinsmagninger i Alsace,
4 i Bourgogne og 1 i Chablis.
1 gourmetmiddag i Colmar og 3 middage i Bourgogne, heraf én gourmetmiddag.
4 x picnic
Rejseleder med på hele rejsen.

Rejsebeskrivelse:

Rejsen i hovedpunkter
Grønland-fra nord til syd

PRISER:
Pr. person i dobbeltværelse: Kr 7.995,-
Tillæg pr. person for enkeltværelse: Kr 2.700,-

REJSETIDSPUNKT:
Afrejse: Lørdag den 26. september 2009
Hjemkomst: Lørdag den 3. oktober 2009

TILMELDINGSFRIST:
Senest den 1. august 2009

PRISEN INKLUDERER IKKE FØLGENDE:
Drikkevarer, 2 middage i Colmar samt 1 frokost i Beaune samt 1 frokost på hjem rejsen.

Hent programmet som pdf fil her:

Hvis du vil se rejsebeskrivelsen i Google Earth klik her:Se rejsen imed Google Earth


 

Mad & vinrejse til Alsace og Bourgogne
   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   
Baggrund